Gå till innehållet.
Sektioner

11-12-2007

’Mine følelser danser!’

Min krop var i hvile bortset fra mine fødder, som hele tiden havde lyst til at løbe op på scenen og danse med. Jeg forblev dog siddende blandt de andre tilskuere, selvom mit indre dansede. Anna Maria Häkkinen som med sine smukke bevægelser fremdansede de tre roller, mandedatteren, konedatteren og den onde heks i ’Mandedatter og Konedatter’, fik med sit talent fanget publikums interesse med det samme. Hendes hurtige, men kontrollerede bevægelser blev fint ledsaget af det skuespil hendes udtryk, grimasser og smil spillede.

De to personer, som blev skildret i stykket, blev smukt spillet. Og deres individuelle personlighed viste to forskellige roller i den samme proces. Dog viser deres forskellige indstilling og handlemåde, at disse også har en indflydelse på, hvordan man kommer frem i livet og hvilke goder man kommer til at nyde godt af. Historien var original, men stadig spændende.

Udover den smukke dans indeholdt stykket også musik, som blev spillet af Kouame Sereba.
Kouame, som oprindelig er fra Senegal, men nu er bosat i Norge, har tidligere været heroppe under Nordisk Musikfestival i 2003 med forestillingen Crossroads. Hans musik vakte derfor stor indre varme, og gamle glemte følelser sprang frem i bevidstheden igen. Børnene blev revet med af musikken, og indimellem blev stilheden fra publikum erstattet af latter fra børnene.
Alle sanser dansede til musikken med Anna Maria. De flotte kostumer som Anna Maria dansede i, gav et indtryk af, at der også var lagt vægt på de materielle detaljer. En elegant blå kjole, som udover at være perfekt til danseren også gjorde dansen muligt uden begrænsninger. Kombinationen af uskyldighed og grådighed i rollen men også i tøjet viste at ting sammensat og alene sagtens kan være facade for to forskellige roller. Kouame som så smukt gik rundt med en klokke om anklen lignede en engel i sit hvide outfit. Hans personlige glæde ved musikken, dansen og det at optræde for børnene, kunne ses og tilførte stykket endnu et ”special touch”.    

Scenens opbygning og design kan jeg heller ikke andet end rose. Den elegante, enkle men stadig sofistikerede sceneopsætning tændte en lyst til at se mere eventyr, mere glimmer og mere fantasi.   De flotte hvide scenerammer i siderne og billederne på bagtæppet var med til at fortælle os om hvor personerne befandt sig i historien.

Alt i alt var det en potpourri af lyst og vilje, glæde, engagement og seriøsitet, som fik byens børn til at skære frydefyldte grimasser und hele forestillingen. Og forestillingen har formået at få en absolut topscore på min skala.

Skrevet af: Marie Kahlig, Gymnasium studerende Nuuk, Grønland
november 2007

föråldrad