Du er her: Forside news Rap som sprogundervisning

Rap som sprogundervisning

Fra den 23. november 2005 er undervisningssitet "Nordisk Sprog" tilgængeligt på www.dr.dk/nordisksprog.

Pressemeddelelse fra Danmarks Radio:

DR Undervisning har i samarbejde med Nordisk Ministerråd smidt de nordiske sprog en tur gennem en hip hop vridemaskine. Resultatet er websitet www.dr.dk/nordisksprog, hvor du kan quizze, følge sprogets udvikling i Norden og tage en tur i studiet og lave din egen rap.

Sprogundervisning og rap
Rappere er nogle af dem, der fornyer og udfordrer vores sprog mest. På websitet kan du møde kunstnere som svenske Timbuktu og Petter, norske Diaz og Cast og danske Rent Mel og Troo.L.S & Orgi-E. Rapperne fortæller bl.a. om, hvordan de bruger deres modersmål som værktøj, men de giver også gode råd til, hvordan du kommer i gang med at skrive tekster og rappe.

Hvad er sprog egentlig for noget?
Du kan gå på opdagelse i biblioteket på www.dr.dk/nordisksprog og finde ud af ting, du ikke vidste om dit sprog. Her er der masser af info og videoklip med skoleelever og andre kloge folk, der ved noget om sprog. Der er også en tidslinie, der tager dig med helt tilbage til begyndelsen af 1970'erne, hvor hip hoppen for alvor begyndte i New York.

Skriv din egen raptekst
I Tekstgalleriet kan du indsende din egen raptekst og deltage i konkurrencen om at få din tekst indspillet af en professionel rapper. Reglerne er enkle, så det er bare med at komme i gang med at skrive.

Tjek det ud!
Se mere på www.dr.dk/nordisksprog fra den 23. november 2005. Websitet findes i en dansk, svensk og norsk version.

Information
Yderligere info om projektet: Anja Lundberg Andersen, DR, mail: ajan@dr.dk
Projekt "Nordisk Sprog" støttes af Styringsgruppen for nordisk børne- og ungdomskultur (BUK) og NORDBOK, Nordisk litteratur- og bibliotekskomité, under Nordisk Ministerråd.


 

23-11-2005
Side-alternativer