Du er her: Forside news Ny dansk netværksbaseret uddannelse i udvikling af computerspil

Ny dansk netværksbaseret uddannelse i udvikling af computerspil

Danmarks Designskole, Animationsuddannelsen på Den Danske Filmskole, Animationsværkstedet i Viborg, Danmarks Tekniske Universitet, Aalborg Universitet, Københavns Universitet og IT-Universitetet er gået sammen om det nye Danske Akademi for Digital, Interaktiv Underholdning.

Af Monica Hassel

Computerspil er kommet for at blive, og der skal derfor uddannes folk til at udvikle og producere spil.  DADIU tilbyder studerende fra otte forskellige universiteter og kunstskoler en form for overbygningsuddannelse, hvor de med baggrund i hver deres andre fag kan specialisere sig i computerspil og udvikle et fælles sprog og dermed en fælles forståelse for hvad computerspil er.

Akademiet ser det også som sin opgave at fremme forskning og udvikling inden for området, at være kontaktorgan til den interaktive underholdningsindustri, at understøtte landsdækkende kontakt og at skabe grobund for etablering af såvel videnskabelige som industrielle projekter. Samtidig vil akademiet arrangere workshops og seminarer om digital, interaktiv underholdning.

Akademiet er åbnet samtidig med offentliggørelsen af rapporten ”Computerspil i videns- og oplevelsesøkonomien”, som blev offentliggjort i september måned i år.

DADIUs hjemmeside: http://www.dadiu.dk/

 

04-10-2005
Side-alternativer