Du er her: Forside news Danske priser for de bedste historier til drengene

Danske priser for de bedste historier til drengene

Den danske Børne- og undervisningsminister Christine Antorini og den danske Kulturminister Uffe Elbæk har for første gang uddelt Drengelitteraturprisen på i alt 40.000 kroner for tekster, som fanger drengene i fortællingernes forunderlige verden.

Drengelitteraturprisen blev uddelt på Børnescenen under Bogforum i København den 11. november 2011 og blev givet til forfatterne bag tre nye tekster, der henvender sig direkte til drengene.
Konkurrencen skal få flere til at skrive tekster, der henvender sig direkte til drenge på 4.-7. klassetrin, så de får lyst til at læse.

Galopperende læselyst

Ifølge Kulturminister Uffe Elbæk får Ministeriet for Børn og Undervisning og Kulturministeriet med Drengelitteraturprisen vist, at drenge elsker at læse og kan blive smittet med en galopperende læselyst. Bare de får det rigtige læsestof!

Prismodtagere

• Michael Kamp modtager 1. prisen på 25.000 kroner for sin tekst "Telefonfis".
• Lise Bidstrup modtager 2. prisen på 10.000 kroner for "Hvid røg".
• Peter Grønlund modtager 3. prisen på 5000 kroner for "Blodkulten".

Læs hele nyheden hos Ministeriet for Børn og Undervisning.
Læs mere om Drengelitteraturprisen hos Styrelsen for Bibliotek og Medier.

Redigeret af Mette Holm mho@boernekultur.dk

21-12-2011
Side-alternativer