Du er her: Forside news Bibliotekernes lektiecaféer en succes i Danmark

Bibliotekernes lektiecaféer en succes i Danmark

I tre år har det danske kulturministerium, integrationsministerium og ”Brug for alle unge” samarbejdet om at styrke bibliotekernes arbejde med integration. Et væsentligt resultat er etableringen af 130 lektiecaféer landet over.

Evalueringen af det 3-årige Projekt 100 Lektiecaféer viser, at tusinder af børn og unge fra etniske minoriteter har fået hjælp til succesoplevelser i skolen.

Forældrene undervises også

Lektiecaféerne er etableret på folkebiblioteker og skolebiblioteker. Her får børn og unge hjælp af frivillige voksne til de daglige lektier, så de kan møde forberedte i skolen og deltage i undervisningen. En række lektiecaféer har udvidet arbejdet med integration og underviser desuden forældrene i at hjælpe deres børn med lektierne.

Med i alt 130 lektiecaféer rettet mod børn og unge er målet med etablering af 100 lektiecaféer for børn og unge mere end opfyldt. Hver lektiecafé har opgjort antallet af besøg det første år, og det er samlet blevet til over 30.000 besøg.

Pressemeddelelse/Bibliotek og Medier
Redigeret af Signe Thomsen sth@boernekultur.dk

09-02-2010
Side-alternativer